Hvordan fungerer et Jackstik?

Historietimen.

Jeg ved det godt. Du er formentligt ikke kommet for at få en historietime, men ikke desto mindre finder jeg det fascinerende at vide ophavet til ting. Selv når navnet nærmest ikke har mening.

Teknisk tegning | Diagram fra Jackplug patetet

Navnet “Jack-stik” kommer som så mange ord fra det engelske sprog. Det oprindelige ord, “Jack” i forhold til kabelstik og fatning, var faktisk beskrivelsen af fatningen og der af kom stikket til at hedde “Jack-plug”. Dette blev med tiden kortet ned til “Jack” og så blev det faktisk til et ord der beskriver selve stikket (plug). Selve ordet “Jack” er et ord der siden 1300 tallet er blev brugt til at beskrive mekaniske enheder. Som eksempelvis “Jack of the clock” som var den lille mand der kom ud og slog på urets klokker. Flere er kommet til siden, som en donkraft (lifting jack) og efter år blev en “jack” til noget der beskrev en funktionalitet som når noget mekanisk funktionalitet erstatter noget menneskeligt.

Jackstik – kort fortalt

Et Jackstik er et elektrisk stik som sidder i enden af et kabel med det formål at forbinde elektrisk enheder så disse kan sende og modtage signaler. Jackstik er formet som et enkelt-stikben. Det enkelte stik-ben er inddelt i flere dele. Fra 2 og op til 4 adskilte elektriske områder. De er adskilt af isolerende eller ikke-ledende afstandstykker. Fælles for Jackstik er at de har en indsnævring der er lavet for at en fjederlås kan fastholde stikket, når det sættes i fatningen.

Kontakter – Basal elektrisk forståelse

Før vi går videre er vi nødt til at vide lidt mere om hvordan en kontakt virker. Helt basalt i forhold til elektriske stik, er en kontakt en enhed der har til formål at tilslutte og afbryde forbindelsen i et elektrisk kredsløb. Så når metallet i kontaktens en side rører metallet på den anden side er kontakten forbundet.

Til venstre ses et kredsløb hvor kontakten er åben (derfor afbrudt) og til højre ses samme kredsløb hvor kontakten er lukket (forbundet)

Samme princip gælder for Jackstik. Eksempelvis kan man få Audio Jackstik uden kontakter, med enkle kontakter eller med komplekse kontakter. Der er altid en logik der følger kompleksiteten af kontakten. Se eksemplet på et kontaktløst 3-Ledet Jackstik herunder:

Kontaktløst 3-Ledet Jackstik

Hvis vi så kigger på nedenstående illustration, kan man se at terminal 2 ved spidsen, har fået en kontakt. En lignende kontakt kan også laves ved terminal 3 (Ring kontakt).

Hvis vi kigger på ovenstående figur. Så ser vi at når der intet Jackstik er i fatningen og terminal 10 er i kontakt så er kredsløbet afbrudt. Når så Jackstikket er sat helt i og spidsen (2) rammer terminal 2 og dermed trykkes fjederlåsen tilbage, så vil kredsløbet mellem terminal 10 og 2 blive åbnet.

Kompleksiten øges

Herunder ser vi hvordan antallet af ledere og kontakter kan øges. Det er vigtigt at antallet og placeringen af ringkontakterne skal passe til fatningen, for at kunne aktivere kontakterne i forventet rækkefølge:

Dette var en gennemgang af de typisk enkle normalt lukkede kredsløb. Der finder også andre konfigurationer, men her griber man det anderledes an, således at der er normalt åbent eller Single Pole Double Throw (SPDT) eller Double Pole Double throw (DPDT). Her kan kontakterne isoleres fra lydsignalet og dermed kan de benyttes til styre andre kredsløb. Dem vil jeg imidlertid ikke gennemgå. Til gengæld kommer her et mindre teoretisk og lidt mere praktisk diagram.

Praktisk eksempel

De mange forskellige kombinationer af leder-konfigurationer giver ingeniører der designer Jackstik mange forskellige muligheder for skifte lydsignal, opdage ændringer som at stikket er taget ud eller sat i, sende kontrolsignaler tilbage. Helt basalt kan man eksempelvis, som herunder se at hvis man piller headset jackstikket ud, så spiller musikken i højttaleren i stedet

I den øverste del af diagrammet, herover, bliver lyden spiller tilbage gennem den indbyggede højtaler når stikket er ude. Lederen har spids- og ring kontakter der åbnes når Jackstikket sættes i, som man ser på anden halvdel af diagrammet. Dette afbryder lydkilden fra højtaleren, mens det samtidigt forbinder headsettet ind i kredsløbet.

5G – Sundhed

Hvorfor dette indlæg?

De fleste der læser artikler på internettet støder, i højere eller lavere grad, på artikler og indlæg der omhandler “farlig” 5G stråling. Disse artikler kommer typisk fra velmenende personer som har på hjertet på rette sted og gerne vil passe på os andre og dermed også dem selv. Desværre er disse velmenende mennesker, sjældent i stand til at bevise deres bekymring med andet end henvisninger til andre påståede og udokumenterede kilder. Når det så en sjælden gang lykkedes én at henvise til videnskabelige artikler, så viser det sig altid at artiklerne enten er falske eller udført på en måde der fremviser data så de fremstår som reelle, men med dybe fejl under overfladen. Fejlene ses oftest i metode, protokol eller reproducerbarhed. Lignende tendenser opstod også da 3G og da 4G skulle udrulles, ligesom der findes lignende postulater om vacciner, årsagen til COVID-19, Jordens form, rumrejser, mm.

Trådløs stråling er ikke påviseligt skadeligt, selvom billeder som dette kan anlede at tro det
Oplysning

Jeg vil i dette indlæg samle fakta fra anerkendte kilder og forsøge at præsentere eller oplyse om de vigtigste pointer i forskningen på en let forståelig måde. I det materiale, jeg har tygget mig igennem, er det endnu ikke lykkedes at finde beviser for at trådløs kommunikation på de nuværende og snarligt kommende frekvenser gør skade på levende væsener. Derfor vurderer jeg at det ikke er skadeligt, at benytte, så længe man bruger teknologierne som producenterne foreskriver og myndighederne anbefaler.

Jeg har i mit indlæg Trådløst hvad er det? brugt følgende illustration til at vise på hvilke frekvenser, de forskellige teknologier, fungerer.

Imidlertid viser illustrationen ikke effekten (mængden af energi/watt) der afsendes. Det er en meget vigtig faktor når man snakker om sundhed og sikkerhed i forhold til radiobølgestråling. Bemærk desuden at ordet stråling ikke betyder farligt. Det afhænger af strålingens karakter. Man kan sige at der er tre meget vigtige faktorer for om en radiobølge er skadelig:

  1. På hvilken frekvens bliver den mængde energi afsendt?
  2. Hvor meget energi bliver der afsendt på en given frekvens?
  3. Er radiobølgerne ioniserede eller ikke-ioniserede?

1. Når vi i Danmark snakker trådløse frekvensbånd, så bruges frekvenserne mellem 100Mhz og 5000Mhz eller rettere 5Ghz. 5G-Nettet kommer til at kunne arbejde på frekvenser mellem 100Mhz og 100Ghz. Så kunne det jo være nærliggende at tænke: “100Ghz – Det er jo 20 gange mere energi end 5Ghz. Det lyder farligt?” Til det må vi forstå at der ikke nødvendigvis tilføjes mere energi til den trådløse radio på grund af at frekvensen stiger. Faktisk er planen for de høje frekvenser at der skal flere master der står tættere på hinanden med en lavere effekt. Altså mindre energi der sendes ud på de højere frekvenser.

Jeg prøver at forklare mulighederne for bredbåndsdækning, ved hjælp af en tænkt analogi over til veje og køretøjer, for at give en måde man kan forholde sig til videnskaben bag. Bær over med mig hvis den ikke helt giver mening eller holder vand. Jeg håber I vil forstå. I velkomne til at foreslå alternativer eller rettelser.

Man kan sige at frekvenserne er de veje eller kanaler, som kommunikationen kan “køre” på og køretøjerne er data der skal sendes ad disse veje eller kanaler.

  • De lave frekvenser, 100Mhz til 900Mhz, er meget smalle veje og derfor kan de store hurtige lastbiler ikke køre der med al deres last. Til gengæld kan et sendebud, på ben eller cykel, sagtens komme hurtigt frem, selv ad smalle stier op gennem bakker og bjerge. På samme måde kan data lettere penetrere eller bevæge sig igennem hårde materialer og stadig nå frem, da de er mindre “bredde”. Her kan der ikke være meget data med, men den kan komme ind ad langt flere sprækker.
  • De lidt højere frekvenser mellem 1Ghz og 5Ghz er større landeveje op til motortrafikveje. Her kan motorcykler med små pakker, biler med mellem pakker og små lastbiler kommer frem i ordentlig fart og med større mængder data. De kan til gengæld ikke nå helt op i bakkerne, selvom de godt kan penetrere mindre forhindringer undervejs.
  • De høje frekvenser som der tiltænkes 5G, altså mellem 5Ghz og 100Ghz, er kæmpestore, flersporede motorveje hvor de helt store lastbiler kan køre. De kan køre nærmest uden hastighedsbegrænsning. Her kan der sendes enorme mængder data på meget lidt tid. Den eneste regel her er, modtager skal kunne se afsender. Der masser af sende og modtagerstationer undervejs. Her kan data ikke bevæge sig igennem materialer uden at signalet ødelægges, men i frit syn er der høje hastigheder i vente. Som illustrationen herunder viser – Jo højere frekvens jo flere svingninger er der. Hver svingning giver plads til en potentiel dataoverførsel.

Ovenstående analogi, er et udkast og der arbejdes på bedre. Kom gerne med forslag til forbedringer eller alternativer.

2. Den mængde energi der afsendes på et givet frekvensspektrum afhænger af hvad formålet er. I en 800watt mikrobølgeovn, som fungerer som et lukket Faradays bur med trådløs energi inden i, afsendes der der 800 watt, når den er på fuldstyrke, i det tidsrum som man angiver. Det er selvsagt farligt for vævet inde i mikrobølgeovnen. Uanset om det er kartoffelvæv eller andebryst. Det er derimod ganske harmløst hvis mikrobølgeovnen, som en mobilmast-celle, kun skulle sende mellem 10 og 50 watt, fra en afstand på 15-3000 meter gennem luften. Kartoflen eller andebrystet ville aldrig se en målbar stigning i temperatur på baggrund af energien der afsendes. Cellevævet ville være intakt. Altså det kan ikke skade kroppens celler.

Bemærk i min fortænkte illustration, at ænderne i luften er upåvirkede. Faktisk påvirkes fugles indre kompas en anelse af elektromagnetisk energi. Det kan dermed forstyrre deres retningssans. Det essentielle er at det ikke fysisk skader deres væv i kroppen når de udsættes for energien, som typisk ligger mellem 10-50 watt.
Bemærk også at det signal mikrobølgeovnen udsender er direkte livsfarligt. Mikrobølgen ovnen sender 800 watt ud på fuld styrke og kan ved hjælp af stråler i mikrobølgefrekvenserne, gennemtrænge og opvarme/skade cellerne i maden. Heldigvis er energien indkapslet i et Faradays bur og dermed sikkert. Så din mikrobølgeovn er altså stadigvæk et sikkert køkkenredskab så længe du bruger det som producenten foreskriver.

3. Forskellen på ikke-ioniserende og ioniserende stråling er at ikke ioniserende stråling ikke har energi og/eller frekvens til at ødelægge genetisk materiale ved direkte påvirkning. Altså den ikke ioniserede stråling eller de lavfrekvente radiobølger kan ikke skade levende væsener. Den ioniserede stråling eksempelvis røntgenstråling, UV-stråling eller gammastråling derimod kan skade celler i levende væsener og er der for farligt i større mængder. Uanset om man taler om de ikke-ioniserede eller de ioniserede stråler gælder det at der findes grænseværdier, fastsat af myndighederne. De er sat for at sikre at man ikke uforvarende kommer til at skade andre eller sig selv med stråling.

Dette indlæg er under udarbejdelse.

Kilder til indlægget:

http://www.bfs.de/SiteGlobals/Forms/Suche/BfS/EN/SARsuche_Formular.html https://www.teleindu.dk/wp-content/uploads/2020/11/Mobiloperat%C3%B8rers-EMF-vejledning-M%C3%A5ling-af-en-antenneposition-01112020.pdf https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/310743775/StraalingFraMobilmasterJBAGFP2004.pdf https://www.who.int/peh-emf/meetings/archive/en/keynote5dawoud.pdf https://www.sst.dk/da/viden/straaling/straaling-i-hverdagen https://www.sst.dk/da/Viden/Straaling/Fakta https://www.sst.dk/da/Viden/Straaling/Fakta/Ioniserende-straaling https://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/fysik/radar/ https://kefm.dk/tele-og-bredbaand/regler-om-mobilstraaling-og-5g https://ens.dk/ansvarsomraader/frekvenser/fakta-om-5g-og-mobilstraaling https://ens.dk/ansvarsomraader/telepolitik/5g