Hvad er trådløst?
Trådløs er en måde at transportere signaler uden brug af faste forbindelser som kobberkabler eller fiberoptiske kabler. Signalet udbreder sig i det frie rum. Når folk snakker om trådløs er det som oftest trådløs kommunikation de refererer til. Trådløs kommunikation er når information overføres mellem enheder der ikke er forbindet via fast forbindelse (kabel).
Hvor bruges trådløst?
Før vi går i dybden med hvordan trådløs kommunikation fungerer, bør vi kigge på hvordan trådløs anvendes. I næsten alle scenarier bruges trådløs kommunikation til at sende og modtage data. Det kan enten være envejs-kommunikation som Radio eller gammeldags Flow-TV eller det kan være tovejs-kommunikation, hvor en enhed fungerer som sender og den anden som modtager. Det andet scenarie med tovejs-kommunikation bruges i satelitter, Trådløse routere og Access Points (AP’er) eller i mobilnetværk, eksempelvis 2G/3G/4G eller 5G teknologi, som mellemliggende punkter der sørger for at forbinde kommunikationen mellem sender og modtager.
Hvordan fungerer trådløs kommunikation?
For at trådløs kommunikation kan ske, skal vi have data der skal transporteres uden kabler. Disse data transportes i stedet gennem det der kaldet signaler (som består af elektromagnetiske bølger). Så hvordan skaber man et signal der kan sendes trådløst?
Det starter med transmitteren (senderen) hvor en oscillator skaber en periodisk bølge (signalet). Dette signal udbreder sig gennem interne kabler i enheden op til antennen. Da antennen er en leder, vil den elektriske strøm bevæge sig ud til enden af antennen. Antennen udstråler den skiftende spænding (den periodiske bølge af strøm) som en elektromagnetisk bølge. Her starter det trådløse, altså i det at antennen konverterer den elektriske spænding til bølger i luften.
Signalets frekvens.
Afhængigt af hvor hurtigt, signalet fra oscillatoren skifter, har de udgående bølger forskellige frekvenser. Disse frekvenser kan benyttes til forskellige formål. Man deler de forskellige frekvenser op i frekvensdomæner og samler disse i et frekvensspektrum. Anvendelseformål deles også op i frekvensdomæner. Eksempelvis kan der nævnes: Wi-Fi, TV-udsendelse, mobilkommunikation, Satelit, Radioudsendelse, ISM-båndet, GPS og mange flere. Det er regeringen i det enkelte land der er ansvarlige for tildele frekvensbånd til forskellige formål.
Grunden til at man opdeler frekvenser til forskellige formål er for at undgå kollision imellem domænerne. Ved at adskille forskellige teknologier til deres egne frekvensbånd, kan disse ikke “larme”. Når et signal “larmer” på samme frekvens bånd som et andet, kan ingen af de to signaler komme igennem eller også vil det som minimum betyde væsentlige forringelser af signalet.
Hvordan bevæger et signal sig?
Et signal bevæger sig typisk ikke direkte til modtageren efter at være blevet sendt. Antennen på transmitteren udstråler signal i flere retninger. Signalbølgen kan reflektere sig på bygninger, afbøjes på skarpe kanter eller splittes på mindre genstande og stadig nå modtageren. Undervejs vil bølgen lide tab i form af dæmpning og forsinkelse. Modtageren opfanger alle dele som et kombineret signal. Når der er mere end en rute mellem transmitter og modtager, kalder man dette for en “flérstis-kanal” (multipath channel).
Hvad sker der i transmitteren?
Vi ved at modtageren skal håndtere det forvrængede og blandede signal for at kunne afkode data. Dette er en kompliceret opgave, da signalet indeholder mange uønskede dele. For at gøre det lettere, for modtageren, tilføjes yderligere led i processen ved transmitteren. Før vi sender data afsted, koder vi data ind i pakker. Dette tilføjer yderligere bits til data, som som gør det lettere at genskabe data, under afkodningen, ved modtageren. Efter at dataene er indkodet i pakker, bliver bits placeret på symboler, moduleret til adskillelige signalformer og sendes ud gennem antennen.
